Okklusionstræning

Ny Ellebjerg Fysioterapi

Trekronergade 126K

2500 Valby

NY Ellebjerg Fysioterapi

Skrevet 26. november 2017

Okklusionstræning

 

I dette indlæg vil vi dele vores praktisk viden omkring okklusionstræningl.

 

Hvad er okklusionstræning

Okklusionstræning er en træningsform, hvor blodgennemstrøningen til og fra fx benet bliver begrænset (okkluderet) under træning, ved en oppustelig manchet eller et elastisk bælte strammes fx rundt om låret, så godt op i lysken som muligt. Okklussionstræning har tilnærmelsesvis at kunne øge muskelstyrke når almindelig traditionelt styrketræning ikke er muligt. Fordelen ved okklusionstræning er, at du kan træne intensivt uden høj belastning. Når du må belaste benet fuldt, og har små smerter i benet, så anbefaler vi, at du opstarter mere traditionelt styrketræning.

 

Okklusionstræning i praksis

Den oppustelige manchet placeres så langt oppe på dit lår som muligt. Du pumper manchetten op for at finde det rigtige tryk. Ofte vil trykket ligge mellem 80 og 120 mmHg (milimeter kviksølv). Ved din første test hos din fysioterapeut får du fundet din individuelle tryk. Vi anbefaler at bruge mellem 40-80% LOP (limb occlusion pressure). Til at sikre en optimal LOP benytter vi Occlude_bfre der giver os præcis tal til monitoreringen af okklusionstræningen

 

Hvilken træningsprotokol skal du udfører.

  • 1. sæt: 30 gentagelser, 1 minuts pause
  • 2. sæt: 15 gentagelser, 1 minuts pause
  • 3. sæt: 15 gentagelser, 1 minuts pause
  • 4. sæt: 15 gentagelser, 1 minut pause.

 

Belastningen må gerne ligge på 20-30% af din 1RM. Er det ikke muligt at have en ydre belastning, så i stedet for at kører 15 gentagelser, kan du også kører til udtrætning. Tempoet må gerne være langsomt og kontrolleret.

 

Er det helt nyt for dig eller lige efter operation kan du evt. starte uden belastning. Når du må belaste knæet, gælder det, at du gradvist øger din træningsbelastning.

 

Vi anbefaler at du laver ovenstående protokol 5 dage om ugen.

 

Vi har lånt en træningsdagbog fra sundhedshuset Nørrebro som du kan bruge til at holde styr på din træning. Find dagbogen her.

 

Kan alle lave okklusionstræning.

Standardliseret okklusionstræning er sikkert. Men da du begrænser blodgennemstrømning til benet, så anbefaler vi ikke at du træner okklusionstræning hvis du?

- Har forhøjet blodtryk, sukkersyge.

- Har problemer med hjertet eller blodkar (åreforkalkning)

- Er gravid. (Så anbefaler vi dig træning noget andet. Læs mere her)

 

Gode råd

Din fysioterapeut hjæper dig med at bestemme det optimale tryk i din manchet eller bælte. Når du træner må det ikke klemme mere end 7 på en skala på en skala fra 0( (intet tryk i musklen til 10 (uudholdelig tryk i musklen). Når du træner, vil du opleve smerter/ubehag i din muskel, men du skal undgå smerter over 3 i knæleddet på en skala fra 0 (ingen smerte) til 10 (uudholdelig smerte).

 

Du vil nogle gange bemærke, at dit ben bliver misfarvet, når du laver okklusionstræning. Disse symptome er naturlige, og vil forsvinde, når du ikke afklemmer (okkluderer benet mere).

 

Når du er helt færdig med din okklusionstræning skal du løsne bæltet/manchetten lidt efter lidt. Det kan forekomme at du føler dig svimmel, når du løsner bæltet. Hvis du skulle føle dig meget svimmel, så læg dig ned med benet oppe.

 

.

 

 

 

 

Blog